Kære Alle

Det sidste fredagsbrev fra min hånd. Tusind tak for lån af jeres skønne børn og tak for et fantastisk samarbejde med jer. Jeg har nydt at være en del af dette sted, hvor der er højt til loftet og mange muligheder. Men nu er det tid til noget helt andet for mit vedkommende. Jeg ønsker alt det bedste for Naturhuset, pas godt på dette lille værdifulde sted og folkene omkring det.

I næste uge er der påskeferie for mange, imens en lille flok passer Naturhuset og Satellitten mandag til onsdag. Mandag går vi i multisalen så husk tøj uden knapper og lynlåse. Ellers kan I orientere jer på tavlen i køkkenet om hvad der sker tirsdag og onsdag. Satellitbørnene er i Naturhuset indtil kl. 8.00 og igen fra kl. 15.00.

Efter påske starter der tre nye børn, Simon og Mie starter i Mælkebøttegruppen og Malthe starter i Solsikkegruppen. Vi glæder os til at lære jer at kende.

I formiddags fik vi en dejlig overraskelse fra vores Støtteforening. Is-bilen parkerede udenfor og der var is til alle. Tak for det.

Uge 14 efter påske

Mandag: 2. påskedag

Tirsdag: Simon, Mie og Malthe starter. Guldsmedene besøger Guldsmed Ida Gonge i Velling

Onsdag: Solsikker på tur til skolens legeplads

Torsdag: Mælkebøtter går til byens legeplads

Fredag: Fælles samling

Rigtig god weekend og Påske til jer alle

Mange hilsner fra Pernille