Åbningstider.

Mandag til torsdag kl. 6.15 – 16.30, fredag kl.  6.15-15.45. I skal være her senest kl. 8.45, så alle er klar til samling kl. 9.00

Ferieplan.

Som noget nyt har vi i 2026 ferielukket i tre uger i sommerferien i både børnehave og SFO. Vi holder lukket i uge 29, 30 og 31 samt fredag efter Kr. Himmelfartsdag og Grundlovsdag. Juleferien følger altid Friskolens ferie og er derfor lidt forskellig fra år til år. Der gøres altid på forhånd opmærksom på lukkedage samt ferie. Ved særlige uger som uge 7, uge 42 og påskeugen udsendes en særskilt tilmelding via mail.

Kommunikation.

Alle er oprettet som brugere i VIGGO, vores interne system. Det er her man får og skriver beskeder, kan se billeder, finder kalender for arrangementer, melder sit barn syg eller fri, finder referater fra diverse møder, modtager fredagsbrevet etc.

Morgenmad.

For de børn som møder tidligt, vil der være mulighed for at få morgenmad i Naturhuset fra kl. 6.30 - 7.30. Har jeres barn allergi, er det meget vigtigt at personalet gøres opmærksom på dette.

Madpakke.

Alle børn medbringer selv en smurt madpakke og en drikkedunk hver dag. Det er forældrenes ansvar hvad der er i madpakken, og som udgangspunkt må børnene spise det de har lyst til fra madpakken. Vi opfordrer og minder alle børn om at man må spise fra madpakken om morgenen indtil kl. 8.45.

Frugt og brød

Hver eftermiddag ca. kl. 14.00 serveres der frugt og brød til børnene. Det varierer hvad der serveres og vi kan i flere tilfælde tage hensyn til allergier.