Fredagsbrev den 8. maj, uge 19.

 

 

Kære alle.

 

I dag til fællessamlingen har vi sagt farvel til nogle af børnene fra Mælkebøtterne og Solsikkerne, for på mandag bliver de den nye Guldsmedegruppe. Her bliver de til deres første samling introduceret til hvad der så sker når man er Guldsmed. I tiden indtil sommerferien vil Mælkebøtter og Solsikker være sammen hver tirsdag og onsdag formiddage.

Sommerfest onsdag 17. juni kl. 16.30-18.30. Husk at reservere datoen. Mere info kommer efter næste forældrerådsmøde. I børnehaven og i Satelitten hænger liste til tilmelding.

Besøgsdag tirsdag 26. maj kl. 8.30-11.30. For bedsteforældre, tanter, onkler eller andre nære relationer. En mulighed for børnene at få besøg og vise deres børnehave frem. Vi laver forskellige aktiviteter, gæsterne kan være både i Satelitten og i Naturhuset, og vi slutter besøget af med at spise sammen. Tilmelding kommer op senere.

Arbejdet med at bygge barnevognsrum foran kommende vuggestue starter snart. Der bliver stillet to containere op, som fungere som et skelet for byggeriet. De bliver beklædt både ude og inde, så efterhånden som processen skrider frem, bliver de kønnere.

 

Den næste tid:

 

Mandag 11. maj: Nye børnegrupper og legetøjsdag.

Fredag 15. maj: Lukket. (Efter Kr. Himmelfartsdag).

Tirsdag 26. maj: Besøgsdag for bedsteforældre og andre familiære relationer.

Torsdag 28. maj: Fællestur til Forundringens Have ved Vestjyllands Højskole.

Fredag 5. juni: Lukket. (Grundlovsdag)

11.-14. juni: Sommertræf i Velling

Onsdag 17. juni kl. 16.30-18.30: Forældrerådet inviterer til sommerfest i Naturhuset.

Uge 29, 30, 31: Ferielukket.

 

 

Den næste uge:

Mandag: Legetøjsdag. Nye børnegrupper. Guldsmede i legegrupper

Tirsdag: Mælkebøtter og Solsikker i Satelitten.

Onsdag: Mælkebøtter og Solsikker på byens legeplads, Guldsmede på tur.

Torsdag: Lukket.

Fredag: Lukket.

 

Jeg holder fri mandag til onsdag i næste uge for at tage sydpå. Nærmere bestemt Skt. Andreasberg og Hahnenklee Bikeparks. Så vi ses igen i uge 21.

 

God forlænget weekend fra os alle i Naturhuset.