Fredagsbrev den 4. juni, uge 23.

 

 

Kære alle.

 

I fredags fik vi den kedelige meddelelse, at Mette Ø. har fået nyt arbejde efter sommerferien. Både børn og voksne kommer til at savne Mette her på skolen, men vi ønsker hende selvfølgelig alt det bedste i det nye job. I det seneste år har vi været så privilegerede at have Mette som ekstra voksen her på skolen. Efter ferien prioriterer vi i stedet 2-lærer timer i de yngste klasser. 

Vi har været så heldige at Nicklas har mulighed for at dække Mettes stilling i børnehave og SFO frem til juleferien. Han skulle egentlig være stoppet til sommer, men har mulighed for at blive lidt længere, hvilket vi er rigtig glade for. Nicklas har fungeret som støttelærer på skolen og har ellers haft sin gang i SFO’en. I Nicklas’ sted har vi fastansat Claus Bülow, som har erfaring bl.a. fra klubtilbud, Ungdomsskolen og dagtilbuddet i Opsund. Claus starter op efter sommerferien.

Vi har ansat en ny pædagog som starter efter sommerferien, og skal være i Mælkebøttegruppen. Vedkommende bliver præsenteret i næste uges fredagsbrev, da alt det formelle lige skal være på plads. Men vi kan dog sige at vi er meget glade og synes det er et scoop.

Vi har flere gange set en rotte på området omkring børnehaven, og vi forsøger også at komme den til livs. Der kan ikke sættes fælder eller lægges gift ud, mens der er børn i huset, så vi sætter det op til weekender, og lykkes det ikke, så gør vi en større indsats når der er lukket i sommerferien.

Og når vi er ved dyr, så husk at tjekke jeres børn for flåter, vi er jo meget udenfor.

 

 

Superkrafterne

Vi inviterer til uforpligtende morgenkaffe for alle, der kunne have interesse i at blive frivillig på Velling Friskole. Vi holder ”morgenkaffe” torsdag den 11. juni og tirsdag den 16. juni kl. 9.00 begge dage. Tilmelding til karoline@velfri.dk. Både skolen og støtteforeningen kunne bruge en ekstra hånd, så prik gerne til en, I tænker kunne være interesseret. 

 

Sommertræf

I næste uge er der Sommertræf i Velling, og både torsdag, fredag og lørdag vil der være masser af aktiviteter. Programmet for sommertræffet findes her: https://vuif.eu/nyheder/

Fredag aften den 12. juni står i børnefamiliernes tegn, hvor der er mulighed for fællesspisning, familiebanko og børnedisko – det bliver helt sikkert et brag af en fest! 

Allerede torsdag skydes Sommertræf i gang med Plæverløb:

 

Plæverløbet 2026 – mudder, grin og fællesskab! 

Så er vi endnu engang klar med et sjovt og udfordrende Plæverløb. Den perfekte start på årets sommertræf i Velling. 

Som noget nyt i år har vi lavet 2 ruter. Vi har gjort os umage med at skabe ruter, der både overrasker og underholder – uanset om du er til action, natur eller bare et godt grin. 

Rute 1 er ca. 6 km og snor sig gennem det smukke landskab omkring Velling – fra skov og mark til å og fjord. 

Rute 2 er lidt kortere, ca 3 km. På denne rute bliver I bestemt heller ikke snydt for vand og mudder! 

Fælles for begge ruter er, at alle kan være med – det eneste krav er, at du ikke er bange for at blive beskidt. De steder, hvor vi skal krydse åen, gennem fjorden og over vejen, vil der være voksne hjælpere. 

For de yngste har vi et særligt Bamseløb – en kort rute rundt i Velling, hvor det gælder om at tælle bamser undervejs. 

Efter løbet er Fjordvang Efterskole vært ved kage og saft, og der er mulighed for et varmt bad, inden der er præmieoverrækkelse til de hurtigste. 

Praktisk info: 

Dato: Torsdag den 11. juni 2026 Opvarmning: kl. 18.15 Start: kl. 18.30 fra teltpladsen ved Velling Friskole Tilmelding: mobilpay 109485 

Pris: 50 kr.

Bamseløbet starter 17.30 - det er gratis 

Tag familien, naboen og løbeskoene med – vi glæder os til at se jer til årets mest mudrede løbefest!

 

 

 

Næste uge:

 

Mandag: Guldsmede i legegrupper, Solsikker på tur, Mælkebøtter laver yoga.

Tirsdag: Mælkebøtter og Solsikker har fællesdag

Onsdag: Guldsmede på tur, Mælkebøtter og Solsikker har fællesdag

Torsdag: Guldsmede i legegrupper, Solsikker fejrer Ingrid, Mælkebøtter på tur.

Fredag: Udelivsdag. Vi fejrer Mie.

 

Den næste tid:

 

Fredag 5. juni: Lukket. (Grundlovsdag)

11.-14. juni: Sommertræf i Velling

Onsdag 17. juni kl. 16.30-18.30: Forældrerådet inviterer til sommerfest i Naturhuset.

Uge 29, 30, 31: Ferielukket.

 

 

 

God forlænget weekend fra os alle i Naturhuset.