Fredagsbrev den 19. juni, uge 25.

 

 

Kære alle.

 

Der er blevet drukket kakao, lavet på mælk vi næsten selv har malket fra en ko, spist smør som vi selv har kværnet, tegnet får, kørt traktor rundt og rundt på parkeringspladsen, og vi har været på besøg på Vennergård. Det har været en absolut fantastisk emneuge om bondegård, og tak til jer som altid er klar på at hjælpe til og invitere på besøg. Det er vi meget taknemmelige for.

Sommeren kan mærkes i dag, humøret er højt, og der bliver leget og grinet rundt omkring udenfor.

Næste uge er skolebørnenes sidste uge, så på fredag går vi til den traditionsrige afsluttende fodboldkamp mellem 8. klasse og de aldrende lærere. Kom i god tid hvis I skal have en god plads, rygtet går at der bliver Camp Nou-stemning.

Vi holder også mad-dag på torsdag, det er Mælkebøttegruppen som står for det. 

 

 

 

Næste uge:

 

Mandag: Guldsmede fejrer Emmy og er i legegrupper, Solsikker på tur.

Tirsdag: Solsikker og Mælkebøtter har fællesdag.

Onsdag: Guldsmede på tur. Solsikker og Mælkebøtter har fællesdag.

Torsdag: Mad-dag, Mælkebøtter står for det.

Fredag: Udelivsdag. Guldsmede fejrer Aske. Vi ser fodboldkamp: 8. kl. vs. lærerne.

 

Den næste tid:

 

Uge 29, 30, 31: Ferielukket.

Mandag 10. august: Legetøjsdag.

Mandag 17. august: Vuggestuen åbner.

Tirsdag 25. august: Mad-dag.

Torsdag 10. september: Fællestur til Forundringens Have.

Torsdag 17. september kl. 19-21: Forældremøde i Naturhuset.

 

 

God weekend fra os alle i Naturhuset.