Fredagsbrev den 6. marts, uge 10.
Kære alle.
Så har Guldsmedene taget første skridt i løsrivelsen fra Børnehaven. Fra marts er de i Satelitten hele dagen fra kl. 9.00 hver torsdag, så de skal stadig afleveres i Naturhuset, men hentes i Satelitten. Fra 1. maj laver vi nye grupper, så nuværende Guldsmede bliver Raketter, og vi laver en ny Guldsmedegruppe. Mere om det og fordelingen af voksne senere.
Vi er godt i gang med planer for børnehave og vuggestue, både inde og ude. Vuggestuen bliver i nuværende Solsikkerum og dukkekrog. De får garderobe i det lille indhak, og der bliver lavet dør fra garderoben direkte ind i vuggestuen. Så indretter vi nuværende krea og bilrum mere optimalt med flere mindre legemiljøer, og så glæder vi os til at indtage træhytten. Martin, vores pedel, er lige nu på barsel, da de blev forældre for et par uger siden. Men så snart han er tilbage, sørger han for at koble strøm på hytten, så vi har lys og varme.
Vi prøver også at bytte personalerum og kontor, og dermed lave så vi kan få en anden adgang til Tarzanrummet, så nuværende bilrum ikke er et gennemgangsrum hvor legen ofte kan blive forstyrret.
Det bliver fortsat sådan at hver gruppe i huset har et fast rum til spisning og samling, og så fastholder vi dette at hele huset er tilgængeligt for alle (undtagen vuggestuen), så vi stadig har rul med ture, at være i Satelitten og legegrupper.
Og vi modtager gerne billige eller gratis gode brugte barnevogne, og inde/ude-legetøj til vuggestuen.
Foråret er kommet, solskin og varme, så tjek op på garderoberne, så der er alternativer til flyverdragten, overtræksbukser, thermotøj og jakker.
Den næste tid:
Lørdag 7. marts: Gymnastikopvisning på Fjordvang Efterskole. (Se program nederst)
Torsdag 26. marts kl. 16.30-17.30: Møde for kommende 0. klasse.
Torsdag 23. april: Generalforsamling på Velling Friskole.
Torsdag 30. april fra kl. 14.30: Forældrekaffe ved forældrerådet.
Fredag 15. maj: Lukket. (Efter Kr. Himmelfartsdag)
Fredag 5. juni: Lukket. (Grundlovsdag)
Uge 29, 30, 31: Ferielukket.
Den næste uge:
Mandag: Solsikker i Satelitten, Mælkebøtter laver påske-krea.
Tirsdag: Guldsmede til fødselsdag hos Erik (afgang kl. 9.00), Mælkebøtter fejrer Lasse og går i Satelitten,
Solsikker på tur
Onsdag: Mælkebøtter i Legegrupper, Guldsmede på tur.
Torsdag: Mælkebøtter på tur, Solsikker i legegrupper, Guldsmede i Satelitten hele dagen.
Fredag: Udelivsdag.
God weekend fra os alle i Naturhuset.
Kære alle VUIF gymnaster.
Lokalopvisning d. 7/3 afholdes på Fjordvang efterskole.
Alle VUIF gymnaster mødes til fotografering:
Kl. 9.45 Juniorrytme
Kl. 9.50 Rytmeholdet
Kl. 9. 55 Storespring
Kl. 10.00 Lillespring drenge
Kl. 10.05 Lillespring piger
Kl. 10.10 Spring og leg
Kl. 10.15 Puslinge
Herefter samles vi i gymnastiksalen kl. 10.15 og gør klar til fælles indmarch kl. 10.30.
Entre er gratis til og med 8. klasse, samt trænere og gymnaster.
Der kan som sædvanlig bl.a. købes vand, sodavand, juice, frugt, pizzasnegle, pølsehorn og popcorn.
Som noget nyt i år har vi valgt at sælge kaffe og kage i boden i stedet for fælles kagebord efter opvisningen.
Programmet for dagen findes i Facebookgruppen: Gymnastik i Velling.
Mvh VUIF Gymnastikudvalg
