Fredagsbrev den 29. maj, uge 22.

Kære alle.

I dag har vi været i Forundringens Have, altid herligt at have en hel dag ude alle sammen med leg, bål, kyllingesuppe og muligheder for at gå på opdagelse. Det er et ret unikt sted som vi er meget taknemmelige over at have i vores område og få lov til at låne. Friheden i at være ude hele dagen, og være meget heldige med vejret, og opleve at børnene er trygge der og ved hvor de må være, selvom hegnet er usynligt.

Vi har haft fuldt hus i børnehaven tirsdag, masser af gæster, hyggelig stemning og gode lege og aktiviteter. Tak til alle jer som havde lyst at bruge nogle timer her, det sætter vi pris på.

Nu ønsker vi jer alle en god mini-ferie til vi ses igen på mandag.

Den næste tid:

Mandag 2. juni: Legetøjsdag.

Onsdag 18. juni: Sommerfest i Naturhuset kl. 16.00-18.30.

Torsdag 19. juni: Bondegårdstur for Mælkebøtter og Solsikker.

Mandag 30. juni: Mad-dag.

Fredag 22. august. Pædagogisk dag for Naturhuset og friskolen. Børnehaven lukker 12.30 denne dag og der er ikke åbent i Satelitten.

Den næste uge:

Mandag: Legetøjsdag.

Tirsdag: Mælkebøtter i legegrupper, Solsikker på tur.

Onsdag: Mælkebøtter og Solsikker i legegrupper, Sommerfugle (Kommende Guldsmede) på tur.

Torsdag: Grundlovsdag.

Fredag: Udelivsdag.


Med ønske om en god weekend til jer alle.

Hilsen fra sommertræf-udvalget:

Så er det ved at være tid!
Sommertræf 2025!
I år vil Sportspladsen og multihallen ved friskolen være omdrejningspunktet, når børn, unge og ældre igen samles til en festlig weekend i fællesskabets tegn.
Weekenden vil være fyldt med aktiviteter for enhver smag, fra Plæverløb, fællessang, børnenes aften med optræden og børnediskotek til fodboldturneringer, loppemarked, guldgravning og flere gymnastikopvisninger. Det hele kulminerer i en stor fest (for voksne) lørdag aften.
Vi håber at se jer alle, til en hyggelig og festlig weekend!