Fredagsbrev den 18. september, uge 38.
Kære alle
Sarah har haft sin første uge i Naturhuset, det er dejligt at have hende i huset, og det virker til at både børn og voksne er rigtigt glade for hun er startet.
I næste uge har vi en praktikant, hun hedder Rufta og går i 9. klasse. Hun har et ønske om at komme i juniormesterlære i Naturhuset, så hendes 9. klasse bliver en blanding af skolegang og praktik. Så vi starter med at undersøge om det er en mulighed, ved at hun er her en uge. Hun følger Guldsmedene de første par dage, og så ser vi an om vi skal ændre noget.
Tak for fremmøde og engagement til forældremøde i går. Det er virkelig godt at høre så mange forskellige iagttagelser, meninger, ideer, kommentarer etc. Herligt at så mange har lyst at ytre sig, og dejligt at der er plads til forskellige holdninger. Vi er blevet klædt godt på til at gå videre i processen, og kæmpe tak til Janni, Joan, Anja og Anette for at ville være forældreudvalg.
Gymnastik starter mandag, husk at skrive jer på listen hvis jeres barn skal følges med trænerne.
Næste uge:
Mandag: Mælkebøtter i Satelitten, Solsikker på tur, vi fejrer Eskilds fødselsdag.
Tirsdag: Guldsmede i Satelitten, Mælkebøtter og Solsikker fællesdag med legegrupper.
Onsdag: Guldsmede på tur, Solsikker i Satelitten.
Torsdag: Guldsmede i Satelitten, Mælkebøtter fejrer Nikolines fødselsdag og tager på tur.
Fredag: Udelivsdag.
Den næste tid:
Fredag 9. oktober: Motionsdag.
Fredag 27. november: Besøgsdag med juleforberedelser.
19. december – 3. januar: Juleferie.
Fredag 2. april: Pædagogisk dag, Naturhuset og Satelitten lukker kl. 12.30.
Tirsdag 27. april: Generalforsamling.
God weekend fra os alle i Naturhuset.
