Fredagsbrev den 12. december, uge 50.

Kære alle.

I går var vil til gudstjeneste i Velling kirke med fortælling, billeder, stjernehimmel, sang og masser af spørgsmål til Vivian. Og her til morgen har 6. klasse med klare stemmer gået og sunget Lucia for os. Tirsdag var hele flokken på skolen hvor nogle af eleverne fra 7.-8. klasse havde lavet en fed forhindringsbane og klippe-klistre værksted. Så vi føler os heldige og er taknemmelige for alle de ting der fylder vores hverdage.

Og når I engang er færdige med jeres juletræ, så vil vi meget gerne have det i børnehaven. Det gælder dog ikke hvis I tilhører de cirka 20% som bruger et plastik-træ.  

Den næste tid:

Torsdag 18. december: Julefrokost for børnene i Naturhuset. Madliste hænger på tavlen.

20. december -4. januar: Ferielukket.

Fredag 9. januar: Pædagogisk dag for Naturhuset. Børnehaven lukker 12.30 denne dag.

Tirsdag 20. januar fra kl. 14.30: Forældrekaffe ved forældrerådet.

Onsdag 25. februar: Fælles forældremøde.

Torsdag 23. april: Generalforsamling på Velling Friskole.

Torsdag 30. april fra kl. 14.30: Forældrekaffe ved forældrerådet

Uge 29, 30, 31: Ferielukket.

Næste uge:

Mandag: Adventssamling.

Tirsdag: Solsikker besøger Libby, Guldsmede på tur til Fjordparken.

Onsdag: Guldsmede i Satelitten, Mælkebøtter i legegrupper.

Torsdag: Julefrokost i Naturhuset.

Fredag: God ferie og på gensyn.

Fravær i VIGGO. Når I har syge børn eller I holder fri af andre grunde, så er det en stor hjælp for os at I noterer det under fravær i VIGGO. Dels får vi nemt et overblik, og dels hvis vi kan se at der er dage hvor der er mange som holder fri, kan det betyde at vi fx ikke behøver at kalde en vikar ind, så der er også et økonomisk aspekt i det. Så blot en opfordring herfra.

Vi har brug for jeres hjælp!

I børnehaven og på friskolen holder vi Åbent Hus den 22. januar mellem 16.00 og 17.30. Her er alle interesserede velkomne til at komme forbi og få en rundvisning og en snak. Birgit og Anette står klar til at fortælle løbende om opstart i 0. klasse og Birgitte og Natasja holder oplæg om vores udskolingsforløb i 7. og 8. klasse kl. 16.30. Her er nuværende forældre også velkomne, og jeg vil stærkt opfordre til at særligt forældre i 6. klasse kommer forbi og hører mere om, hvad udskolingen byder på de kommende år.

Vi er stadig privilegerede med stor søgning og interesse for børnehaven og skolen, men vi er også bevidste om, at børnetallet er faldende i kommunen generelt, så vi er mere opsøgende på at skaffe nye børn til børnehaven og elever til friskolen.

I kan hjælpe os med:

  • At dele opslag og reklamer for Naturhuset og Velling Friskole på de sociale medier. Der ligger pt. et opslag på Velling Friskoles Instagram og Facebook vedr. Åbent Hus.
  • At fortælle den gode historie om vores skønne sted. Mund til mund-metoden er stadig den allerbedste reklame.
  • Kender I en familie, som kunne være interesseret i børnehaven og/eller friskolen, så prik til dem eller tag dem i hånden og tag dem med til Åbent Hus den 22. januar.

Vi har ikke pladser på alle årgange, men skulle nogen spørge, har vi plads i 0., 3., 5. og 6. og 7. klasse samt pladser til skolestart i 0. klasse fra august 2028 og frem.

Rigtig god weekend.