Fredagsbrev uge 33

Kære børn og forældre

Det er dejligt at have liv på skolen igen. Efter at have været på en næsten tom skole i et par uger, kan jeg godt mærke, at det er børnene, som driver energien og glæden på Velling Friskole. Det er en dejlig flok at have tilbage igen og de klarer opstarten super godt! De har været savnet, og efter en festlig første skoledag, er det fantastisk at være i gang igen. Som I ved, har vi trivselsdage indtil onsdag i næste uge, hvor det "rigtige" skema går i gang.

Dette fredagsbrev bliver fyldt med datoer og info, men det er ikke desto mindre vigtigt, så jeg håber I vil tage jer tid til at læse hele brevet igennem.

Hvordan er det nu lige med alt det praktiske? Hvad med skemaer? Hvad nu hvis mit barn er syg? Hvornår var det nu Løvfaldsfesten var? Brug hjemmesiden! Der er mange gode informationer at hente på hjemmesiden under ”Dagligdag”, hvor I bl.a. kan se skemaer, ”Årets Gang” og Friskolens ABC”.

Kalenderen på hjemmesiden er opdateret, og I kan både se, hvornår forældremøderne ligger og hvornår der er Åben Morgensang. For nemheds skyld får I også datoer for efterårets forældremøder her:

Forældremøder:

  1. - 1. klasse: 5. september

2. – 4. klasse: 3. oktober

5. – 6. klasse: 12. september

7. – 8. klasse: 19. september

Skolepatruljer

Kære forældre og unge mennesker i 6,7 og 8 kl.. Nu er tiden kommet til at vi igen skal i gang med skolepatrulje.

I den forbindelse vil jeg gerne endnu engang takke for den gode og stabile indsats der blev gjort sidste år  Jeg har haft de unge samlet og fortalt lidt om hvad det indebærer at være skolepatrulje. Sidste år var de sammen 2-3 stykker til en ugentlig vagt 7.45- 8.05 . Jeg tager selvfølgelig hensyn til hvem der gerne vil være sammen.

Sidste år havde vi 2 sociale arr. Pizza-aften med spil og spring mm i hallen. Heldagstur til Legoland. fri fra skole . Desuden var der en vis Nisse der sørgede for lidt julehygge i december.  Men det kan være vi finder på noget helt andet i år. Håber mange har lyst til at med! Jeg spørger ind til det på mandag, så har I tid til at snakke om det i weekenden. Rigtig god weekend. Bedste hilsner, Esben

Lillekor

Der er igen i år Lillekor hver fredag fra 12.40 – 13.25.
Lillekor er for alle i 1. – 4. klasse.
Det er et tilbud om en ekstra sangtime, hvor vi skal synge en masse rytmiske sange,
sjove sange, smukke sange, sange i kanon, sange med 2. stemmer, sange på andre sprog, sange med bevægelser eller små danse til.
Vi skal optræde ved mange af skolens arrangementer, og vi skal til foråret lave en
lille minimusical.
Jeg håber, at rigtig mange børn har lyst til at være med til at slutte skoleugen af med
en festlig sangtime. Første gang er en prøvegang.

Pga. kursus og feriefridag starter vi først op fredag d. 8. september.
Jeg glæder mig rigtig meget


Mange hilsner fra Kirsten

Mulighed for musikundervisning på Velling Friskole

Torsdag morgen havde vi en mini-koncert ved Dennis Boel, som bl.a. underviser i trommer og marimba på Kulturskolen. Han rykker gerne undervisningen her til Velling Friskole, og der er mulighed for at få en gratis prøvegang på tirsdag, man skal bare huske at melde sig til hos Dennis først. Se mere info i vedhæftede brev og video.

https://youtu.be/NU3av_7lbsg

PR. Velling Friskole.pdf

VUIF fodbold for U6

Husk at U6 årgang 2017+ træner mandage fra 1600-16.45. Har man lyst til at prøve, møder man bare op.

VUIF Badminton

Vi mangler 1-2 trænere til børnebadminton 4-8 Kl. Forrige sæson var det hver torsdag, men dette kan evt. ændres.

Håber nogle kan hjælpe, så børnebadminton fortsat kan tilbydes gennem VUIF.

Ved interesse/spørgsmål kan man kontakte Katrine Wolff på tlf. 51186046 eller mail katrinewolff85@gmail.com

Vh

Velling Idrætsforening

Tilbud om KIFF-kursus til fraskilte forældre

Kære skilte forældre

Vi har stadig enkelte ledige pladser til efterårets KIFF Kursus I Fælles Forældreansvar , som er et gratis tilbud til skilte forældre med børn 0 til 18 år i Ringkøbing Skjern Kommune.

KIFF giver gode redskaber til, hvordan man som ekspartner og forældre kan etablere et godt samarbejde med udgangspunkt i barnets behov.

Du kan læse mere om KIFF herunder:

https://www.rksk.dk/borger/familie-boern-og-unge/sundhedsplejen/kiff

Der er opstart i oktober 2023.

Venlig hilsen Børn og Familie – Ringkøbing-Skjern Kommune

Det var alt for denne uge. Jeg håber, I får en forrygende weekend. Der er nok nogle børn, der er ved at trænge til en pause efter en kort men intens opstartsuge.

Vh Karoline