Fredagsbrev uge 39
Ugen har stået på Naturvidenskabsfestival, hvor hele skolen har arbejdet under temaet ”Alt hænger sammen – Intet forsvinder og alt forandres”. Der har været fuld gang i den hele ugen med masser af science-aktiviteter hjemme på skolen og en masse udflugter ud af huset for de forskellige klasser til bl.a. Genbrugspladsen, Tange Elmuseum, Varmeværket i Hvide Sande og Pumpestation Nord. Eleverne har været fuldt optagede af de ting, vi har budt dem, og det har været dejligt med en uge, hvor der har været plads til fordybelse og anderledes undervisning.
Vi glæder os til, at I får lov til at opleve en snert af aktiviteterne til familiedagen i morgen. Vi mødes i Multihallen til fælles morgensang kl. 9.00.
Husk en picnickurv med frokost til hele familien, så I kan være en del af den fælles skovtur. Selvom vi måske ender med at sidde indendørs, kan I med fordel medbringe et tæppe, så I ikke skal sidde direkte på halgulvet.
Motionsdag
Fredag d. 9. oktober har vi motionsdag, og det er en dag med mange traditioner.
Den vigtigste tradition er, at vi gerne vil bede om hjælp på dagen. Det kan være forældre, bedsteforældre eller andet godtfolk, der har lyst til at gøre denne dag skøn for vores elever.
Vi har både brug for hjælp i køkkenet og på ruten. Tidsrummet er kl. 8-13.
Lyder det som noget, du eller én i din nærhed har lyst til, må du meget gerne skrive til Sussie på Viggo (hvis du har adgang til det) eller en mail til Sussie@velfri.dk.
Vi vil gerne have navn, og hvilken relation (f.eks. mormor til ...), og om man har ønske om at hjælpe i køkkenet eller på ruten.
Vi siger kæmpe tak på forhånd - vi kan oprigtigt sige, at motionsdagen ikke ville være det samme uden jer hjælpere.
Vi glæder os til at høre fra jer.
De bedste hilsner fra lærerne.
De var alt for denne fredag. Jeg glæder mig til at se jer morgen,
Karoline
