Kære alle

Efterårsferien nærmer sig og de fleste børn har i dag løbet den i møde sammen med Friskolen. Næste uge bliver lidt anderledes med færre børn og voksne i huset. SFO-børnene kommer og er sammen med os om morgenen og igen om eftermiddagen. Der er lidt forskelligt på programmet men også plads til spontanitet, masser af hygge og leg. Det kan nemlig også noget, når vi ikke er så mange i huset og man måske pludseligt får øjnene op for nye relationer eller nye lege.

I tirsdags havde vi på vores personalemøde en fælles brainstorm sammen med Anita fra bestyrelsen på, hvad vi i fremtiden har brug for ifht vores bygninger, udeområder og indretning generelt. Der blev smidt rigtig mange gode ideer op i luften, og nu venter der et arbejde med at finde ud af, hvad der skal arbejdes videre med sammen med bestyrelsen. En spændende proces som I nok skal høre mere om.

Næste uge

Mandag: Vi skærer græskar

Tirsdag: Bamsedag, alle må medbringe sin yndlingsbamse, så bager vi kage til både bamser og børn

Onsdag: Maddag, vi smører rugbrødsmadder til frokost, så kun en lille madpakke

Torsdag: Alle er på tur til besøgsbondegård i Kloster

Fredag: Legetøjsdag, man må medbringe et stk. legetøj

Rigtig god weekend og ferie til jer alle

Pernille