Kære Alle

I dag til fredagssamling blev børnene introduceret til vores nye skrivehjørne. Der er i løbet af ugen blevet sat en postkasse op, og allerede i dag var der masser af post til os. Der var bla et brev fra Palle Postkasse, som skrev at han elsker at få breve og tegninger, og måske et lille ønske om en sang til fredagssamling eller andre ønsker. Vi håber på den måde at kunne inspirere børnene til at tegne og skrive og lige så stille udvikle deres finmotorik ifht fx at holde på en blyant. Det er en vigtig kompetence i deres videre liv, og det opleves faktisk på skolen lige nu, at flere børn end tidligere har svært ved at holde på en blyant, og også fastholde opmærksomheden på at gøre fx en tegning færdig. Så hermed også en opfordring om at tegne, farvelægge og skrive sammen med jeres børn hjemme.

I denne uge har årgang ’19 været på Ringkøbing plejehjem og synge og lave aktiviteter sammen med en gruppe af de ældre. Mette Aagaard som tidligere har været leder i Naturhuset arbejder nu på plejehjemmet, og har spurgt om vi vil være med til et lille samarbejde. Det vil vi naturligvis gerne og forhåbentlig bliver det til glæde for både store og små. Så der kommer flere besøg i den næste tid.

Problemer med mails

Vi har de sidste par uger oplevet ikke at kunne sende mails til gmail adresser. Umiddelbart ligger problemet ikke hos os men hos google. Heldigvis kan I altid finde fredagsbrevet på hjemmesiden, og så håber vi snart problemet bliver løst.

Åbent hus

Friskolen inviterer alle interesserede til åbent hus. Så er jeres børn skrevet op eller har i interesse i at høre om skolen og hverdagen er I meget velkomne.

Et billede, der indeholder tekst, svømme, vand, person    Automatisk genereret beskrivelse

Arbejdsdage

Kære forældre,

I har tidligere på ugen modtagen en Mail fra os med det nye skema for arbejdsdagene vinter/forår 2024.

I bedes at udfylde skemaet til senest 8. december, så vi har et godt overblik hvem der kommer hvornår i forhold til arbejdsopgaverne.

I kan også se linket her; https://forms.gle/LvAML7P9Z7tG4fGF6 

Mange hilsner arbejdsdagsudvalget

Næste uge

Mandag: Juleværksteder for alle børn. Vi laver Juledekorationer, pebernødder og julepynt

Tirsdag: Juleværksteder for alle børn

Onsdag: Solsikker og Mælkebøtter til teater på biblioteket

Torsdag: Juleværksteder for alle børn

Fredag: Vi går alle til byens legeplads, hvor vi håber vi kan finde vores børnehave-nisser

Rigtig god weekend

Pernille