Kære børn og forældre


Vi nyder hverdagen igen efter Løvfaldsugen og der er faldet en dejlig ro over skolen i ugens løb. Tirsdag morgen startede vi med at mødes i familiegrupperne til gåtur og lidt leg. Det var en skøn måde at starte dagen på, og det var godt at komme i gang med familiegrupper igen. Vi har været lidt sløve i optrækket med hensyn til familiegrupperne i år, og det har været efterspurgt blandt mange af børnene, så det er dejligt, at de har savnet det. Allerede på fredag mødes familiegrupperne igen til nisseløbet, som er arrangeret af 8. klasse.


Det meste af næste uge kommer til at stå i julestemningens tegn. Onsdag og torsdag står den på juleværksteder, hvor der skal produceres julegaver til den helt store guldmedalje. Det er som altid top hemmeligt for jer forældre, men eleverne og lærerne har helt styr på, hvad der skal ske.

Fredag er det jule-klippe-hygge-dag, hvor der er nisseløb husk varmt tøj! og hvor der skal pyntes op i klasserne og i fællesområderne.

Mødetiderne i onsdag til fredag er som følger:

Onsdag d. 26.11 og torsdag d. 27.11
0. – 1. klasse fri 12.25
2. – 8. klasse fri 13.25

Fredag d. 28.11:
Alle har fri 12.25
har man brug for at vente på bussen, er man naturligvis velkommen til at vente på skolen – vi skal nok holde øje med børnene .

Vi glæder os til december måned med lys i adventskransen, fælles julefortælling og alle de andre aktiviteter, der følger med.

Hermed et lille overblik over, hvad der kommer til at ske i december: 

  • Tirsdag den 2. december: Åben Morgensang 
  • Fredag den 12. december: 6. klasserne går Luciaoptog til morgensang
  • Onsdag den 17. december: Julegudstjeneste for 0. -4. klasse kl. 8.30 mødetid på skolen 8.10 som normalt
  • Torsdag den 18. december: Julegudstjeneste for 5. – 8. klasse kl. 8.30 mødetid på skolen 8.10 som normalt
  • Fredag den 19. december: Juleafslutning. Morgensang for elever og forældre fra 8.10 – 8.50. Alle har fri 12.25.
  • Mandag den 5. januar 2026: Første skoledag efter juleferien

God weekend,

Karoline