Kære Alle
Kalenderen siger forår fra i dag, vi går mod lysere tider, og har med det forhåbentlig en masse godt i vente. Jeg er tilbage på min stol her på kontoret, dog indtil videre ikke helt på fuld tid. Og som jeg skrev ud til jer forældre i tirsdags, har jeg valgt at opsige min stilling pr. 1. april.
Det er fantastisk at vende tilbage til et hus der sprudler af liv og aktiviteter. Der er godt gang i påske/forårspynten. Personalet er gode til at tænke på, at dele børnene op i mindre grupper, tage en flok i Satellitten eller ud på tur. Det giver ro i huset, og rigtig gode muligheder for børnene for at fordybe sig i leg og måske få øjnene op for nye legerelationer. Jeg har virkelig fornemmet ro og leg i huset i denne uge.
Næste uge
Mandag: Guldsmedene i gymnastiksalen
Tirsdag: Guldsmedene ud på tur
Onsdag: Solsikker på byens legeplads
Torsdag: Mælkebøtterne til Anlægget i Ringkøbing. Vær her senest 8.45
Fredag: Guldsmedene går til Fjordvang kl. 12 og ser generalprøve på skolens gymnastikopvisning.
Rigtig god weekend til jer alle
Hilsen Pernille