Fredagsbrev den 25. april, uge 17.
Kære alle.
”Det er så koldt at jeg får hjernefrys i mine tæer!”
Udsagn fra Harald efter at have ”vinterbadet” i fjorden i denne sundhedsuge. Som også har budt på yoga, fysiske aktiviteter og lege, madhold, 100 pull-ups efterfulgt af noget håndværkeri hvor vi fik skruet et par bænke sammen og slebet dem og bordet. En herlig uge og for os alle et godt opbrud fra hverdagen med andre aktiviteter og andre grupper.
Vi havde en festaften af en generalforsamling onsdag aften, se filerne der er vedhæftet. (For min del i en forkortet version, for jeg kan ikke huske alt jeg sagde, men det væsentligste er med.) Mitzie Hedevang og Johanne Heinesen tog afsked med bestyrelsesarbejdet til generalforsamlingen. I har begge gjort det rigtig godt, og I vil blive savnet i bestyrelseslokalet. Morten Lassen, Henrik Stokholm og Kira Moeslund blev valgt til bestyrelsen. Vi går nogle spændende år i møde, og vi glæder os rigtig meget til det fremtidige samarbejde.
Guldsmedene rykker i Satelitten fra på torsdag den 1. maj, så onsdag bliver flyttedag for garderober etc.
På torsdag i næste uge starter Phiene og Merle i Mælkebøttegruppen og Ingrid i Solsikkegruppen. Nærmere præsentation af dem kommer senere.
Vi har sagt farvel til Egor, som startede her i april. Det er ikke det rigtige hus for ham, han har brug for noget andet, og vi har sammen med hans forældre prøvet at hjælpe dem videre til et sted som passer bedre til ham. Vi håber og ønsker det bliver godt for dem alle.
Hjælp gerne jeres børn (dem som ikke har helt tjek på det) med at stille madpakken på den rigtige hylde, nogle gange kan de selv ikke finde den, fordi de heller ikke ved hvordan den ser ud.
Den næste tid:
Tirsdag 20. maj: Forældrekaffe i tidsrummet 14.30-16.00.
Tirsdag 27. maj: Bedsteforældredag i børnehaven. Tidspunkt kommer senere.
Onsdag 28. maj: Fælles heldagstur for Naturhuset.
Onsdag 18. juni: Sommerfest i Naturhuset.
Fredag 22. august. Pædagogisk dag for Naturhuset og friskolen. Børnehaven lukker 12.30 denne dag og der er ikke åbent i Satelitten.
Den næste uge:
Mandag: Guldsmede i Satelitten formiddag.
Tirsdag: Mælkebøtter og Guldsmede i legegrupper, Solsikker på tur.
Onsdag: Mælkebøtter i Satelitten, Solsikker i legegrupper.
Torsdag: Mælkebøtter på tur i Velling, Solsikker i legegrupper og gymnastiksal, Guldsmede i Satelitten.
Fredag: Udelivsdag
Fredag d 2/5 er der FORTOVSFESTIVAL ved Bystuen fra 14:30-16.
Der er kommet nyt flot fortov i Velling og det skal da fejres! Derfor kommer Vestjyllands Højskoles elever og laver forskellige hyggelige aktiviteter i og omkring Bystuen, mens alle der har lyst kan være med til at udsmykke fortov og asfalt med farvekridt.
Det bliver en festlig indvielse der starter med en officiel tale kl 14:35.
Kom og deltag sammen med jeres børn og få en hyggelig eftermiddag, hvor elever fra vores lokale frie skoler mødes. Tag gerne selv kridt med.
(I tilfælde af rigtigt dårligt vejr må vi desværre aflyse - men så skal det også være virkelig dårligt).
Med ønske om en god weekend til jer alle.