Fredagsbrev den 7. februar, uge 6
Kære alle.
Vi har venskabsmåned her i februar. Det vil sige der bliver snakket om hvad en ven og venskab er, have ekstra tid og rum til legegrupper, og i det hele taget have fokus på de sociale relationer.
Nu har vi også fået lavet vores bålplads i Bruuns have som vi vil have den, fik den lige rettet til i går, og lige nu dufter der af røg og bålgryde med and.
I næste uge er der ferie for mange, og for dem som er i Naturhuset vil ugens aktiviteter stå på opslagstavlen.
Den næste tid:
Torsdag 20. februar: Fælles forældremøde på friskolen. Der er sendt et tilmeldingsskema ud på Viggo. Det bliver en aften i samtalens tegn, hvor I får mulighed for at møde hinanden på kryds og tværs til en snak om emner, der berører jeres børns hverdag og om friskole- og fribørnehavelivet generelt. ”Den bedste skole og børnehave skaber vi sammen”, og vi glæder os til at gå i dybden med diverse emner sammen med jer.
Søndag 23. februar: Fastelavn på Velling Friskole kl. 14.00-16.00
Mandag 3. marts: Fastelavn i Naturhuset
Onsdag 23. april: Generalforsamling og valg til bestyrelsen. Begynd gerne allerede nu at overveje om du har lyst at stille op til valget, eller du gerne vil opfordre en anden til det. Det er ret vigtigt at vi har en forælder fra børnehaven i bestyrelsen også. Mere info følger senere.
God weekend og god ferie til jer som holder det.