Kære børn og forældre
Forældremøderne er i gang, og det er som altid en kæmpe fornøjelse, at I er så gode til at møde op, at mærke engagementet til møderne og at I er med på de aktiviteter, som lærerne byder jer. Forældremøderne er en vigtig del af vores samarbejde med jer, så stor tak fordi I deltager og er med på alt fra navnelege til konstruktive diskussioner.
I næste uge har vi Naturfagsuge for hele skolen. Det er noget helt særligt, når vi har fælles emneuger, og skolen summer af læring og aktivitet. Vi arbejder under overskriften Intet forsvinder – alt forandres, og der bliver dækket et utal af emner som genbrug, omvendt fotosyntese, økosystemer, evolution, energi, kodning mm. De forskellige klasser skal blandt andet besøge genbrugspladsen, Naturkraft, Skjern Å, Tange Energi Museum, og Fjernvarmeværk, så der er lærerige oplevelser til alle. Alle klasser får direkte besked om mødetider og hvornår, de skal på tur.
Det hele samler sig til Familiedagen den 26.09, hvor I kan få indblik i nogle af de ting, der er blevet arbejdet med i ugens løb. Skoledagen er obligatorisk, så hvis I skulle være forhindrede, skal I huske at melde jeres børn fri i Viggo.
Indbydelse til Familiedagen
I år indbyder Velling Friskole til en hyggelig afslutning på naturfagsugen med obligatorisk skoledag for elever og familie lørdag d. 26.09.26 kl. 9 – 12.
9.00: Alle sidder klar til en hyggelig morgensang i gymnastiksalen med sang og en lille fortælling.
9.40-10.00: Fælles udefrikvarter med juice og kaffe i skolegården.
10.00-11.15: Forældre og børn går rundt og ser, hvad man har lavet i ugens løb, og man kan også nå at se, hvad de andre har lavet.
11.15-11.45: Picnic! Alle tager mad, drikke og tæpper med til sin egen familie. Er det den dejligste dag i 100 år, sidder vi ude, men ellers tager vi plads i multisalen.
11.45: Kort fælles afslutning så vi er færdige kl. 12.00
Jeg håber, I får en dejlig weekend,
Karoline
Vigtige datoer frem til jul:
Uge 39 Naturfagsfestival for hele skolen
26.09. Familiedag fra 9-12 (husk, det er en obligatorisk skoledag!)
29.09. Forældremøde 2. – 4. klasse kl. 19
01.10. Forældremøde 7. – 8. klasse
02.10. Familiekor kl. 14.30 i Morgensang
04.10. Arbejdsdag
09.10. Motionsdag
Uge 42 Efterårsferie
20. – 22.10 7. – 8. klasse i København
Uge 47 Emneuge 0. – 6. klasse og projektuge 7. – 8. klasse
25. – 26.11 Juleværksteder
27.11. Juleklip og nisseløb
27.11. Arbejdsdag
04.12. Julemarked
14.12. Lucia
18.12. Juleafslutning
