Kære børn og forældre


Først og fremmest skal I have en kæmpe tak for i går. Det var som altid en fornøjelse at samle hele skolen til skuespil, hygge og fest. 
Den senest uge har alting været vendt på hovedet og forventningens glæde har været stor. Eleverne har klaret det rigtig fint, og de er gode til at tage ansvar, når det virkelig gælder.

Man mærker virkelig sammenhængskraften på skolen sådan en uge, og det er bare en kæmpe fornøjelse at se udviklingen fra start til slut på de forskellige scener og hos de forskellige skuespillere. Alletiders Astrid blev endnu en flot forestilling, som vi alle med rette kan væres stolte af. Hvad vi så finder på om to år, når det igen er tid til Løvfaldsfest, må tiden vise.


Martin Pilgaard og Louise Aagaard har taget nogle rigtig flotte billeder fra Alletiders Astrid, som jeg har lagt i et rum i Viggo som hedder ”Galleri for hele skolen”. Der kommer vi fremadrettet til at lægge billeder ud fra fællesarrangementer. Beklager, hvis I har fået flere notifikationer om billeder i rummet – det er min fejl.


Næste uge ligner skolen og skoledagen sig selv. Vi går så småt i gang med forberedelserne til juleværksteder i uge 48, og som en del af det, skal eleverne introduceres for deres nye familiegrupper, som de skal bruge til Nisseløbet den 28.11. På tirsdag starter morgensang derfor ude i skolegården, hvor eleverne starter udenfor i deres nye familiegrupper, så alle elever også de ældste skal huske varmt tøj til morgentimen.

Det blev til et kort fredagsbrev ovenpå en lang uge. Jeg håber, I får en dejlig weekend,
Karoline