Fredagsbrev den 15. august, uge 33.
Hverdagen er nu rigtigt tilbage, alle børn har været i huset det meste af ugen, stor gensynsglæde, masser af latter og leg, solskin og regn, ture for alle grupperne og skumfiduser over bål.
Det årlige forældremøde i børnehaven torsdag 4. september kl. 19-21. Her får I en status på året, hvilke fokuspunkter vi har og hvad vi har af planer. Der bliver tid i hver af grupperne, og der er valg til forældrerådet.
Vi har fælles pædagogisk dag næste fredag, så Naturhuset lukker kl. 12.30 og Satelitten er ikke åben.
Den næste tid:
Fredag 22. august: Pædagogisk dag for Naturhuset og friskolen. Børnehaven lukker 12.30 denne dag og der er ikke åbent i Satelitten.
Mandag 25. august: Mad-dag.
Torsdag 4. september kl. 19.00-21.00: Forældremøde i Naturhuset.
Fredag 9. januar: Pædagogisk dag for Naturhuset. Børnehaven lukker 12.30 denne dag.
Den næste uge:
Mandag: Guldsmede laver huse, Solsikker i legegrupper.
Tirsdag: Solsikker på tur til fjorden, Guldsmede laver huse.
Onsdag: Guldsmedene fejrer Ebbas fødselsdag på Dejbjerglund efterskole, Mælkebøtter i legegrupper.
Torsdag: Mælkebøtter på tur, Solsikker i legegrupper.
Fredag: Udelivsdag.
Rigtig god weekend.