Fredagsbrev den 8. november, uge 45.

Kære alle

I fik ikke noget fredagsbrev i sidste uge, da jeg var på ledelseskursus fra torsdag til søndag, og mandag- tirsdag i denne uge var Malene, Karoline og jeg så på budgetworkshop.

Det føltes som længe at være væk næsten en hel uge, men det var til gengæld både et supergodt kursus og en spændende workshop, og en lejlighed til at møde andre kollegaer i den frie skoleverden.

I VIGGO er der nu oprettet et rum til børnehaven, her kan der ligge info, som f.eks. den nye kalender for 24-25. Her kan I se årshjulet for Naturhuset, og den bliver løbende opdateret. Så ved I altid hvor I kan finde info om den kommende tid. Og i fredagsbrevene bliver jeg ved med at informere om kommende begivenheder.

Der ligger også en invitation fra forældrerådet til julehygge fredag den 29. november, og Malene har lagt et spørgeskema op, hvor I kan tilmelde jer. Det næste forældrerådsmøde tirsdag den 19. november, I er altid velkomne til at kontakte dem, hvis der er noget de skal tage med på mødet, den gruppe findes også I VIGGO.

Husk arbejdsdag fredag 22. november til dem af jer som skal være med på den. Vi håber en af opgaverne bliver at etablere en bålplads mere, som skal være i Bruuns have.

På mandag har vi samtaler til ansættelse af pædagogmedhjælper med start til januar, resultatet følger forhåbentligt i næste fredagsbrev.

God weekend til alle