Kære børn og forældre

0. – 6. klasse er netop kommet trætte men glade hjem fra lejrturen på Billum Friskole med masser af fælles oplevelser i rygsækken. Det lyder til, det har været en fantastisk tur og endnu engang har lærerne lagt sig i selen for både at skabe eventyr, oplevelse, ro, nærvær og fællesskab.

Der har stadig været fyldt med af liv på skolen, idet børnene fra Billum Friskole har overnattet her fra onsdag til fredag. De synes, vores skole er ”helt enorm fed” – det er altid godt at blive mindet om, at vi egentlig er ret heldige med vores faciliteter.

Herhjemme har 7. klasse og Natasja haft klasselærerdag og et to dages projekt kaldet ”lydspor”, hvor de har arbejdet med musik, lydproduktion optage og redigere lyd og taleskrivning sammen med et par professionelle musikere. De er gået til opgaven med stor iver, og resultatet kan ses høres i morgensangslokalet den næste uges tid.

8. klasses billedkunst og Birgitte har knoklet løs med diverse værker og procesbeskrivelser til deres eksamen i næste uge. 8. klasses madkundskab har sammen med mig netop overstået deres eksamen på bedste vis her til eftermiddag. Det vil sige, at eleverne har deres første eksamen til folkeskolen afgangsprøve med sig fra Velling Friskole. Det er i øvrigt de første afgangsprøver i friskolens historie, som vi har valgt at afholde i forlængelse af at de praktiske-musiske fag blev prøvefag i grundskolen tilbage i 2018. Det er i øvrigt første gang at prøver overhovedet bliver afholdt i Danmark, fordi de tidligere har været aflyst pga. corona.

I ugens løb har vi haft en træls sag om digital mobning i de ældste klasser. Det har blandt andet betydet, at en elev er sendt hjem ugen ud, og at jeg har haft adskillige samtaler med andre elever og deres forældre. 5. – 8. klasse er allerede nærmere informeret, og vi samarbejder med SSP om at få stoppet en adfærd der tenderer til grov mobning. Vi tolerer ikke nogen former for mobning på Velling Friskole, men den digitale er særlig vanskelig at komme til livs, fordi det ofte foregår udenfor skoletid på tværs af platforme. Tal med jeres børn omkring deres adfærd på nettet og gør dem opmærksomme på, at hvis de ”liker” eller deler uhensigtsmæssigt indhold, så bliver de nemt en del af det.

Info fra arbejdsdagsudvalget

Kære forældre,

Vi nærmer os den næste arbejdsdag - fredag den 2. juni.

I den forbindelse glæder vi os til at se alle familierne på nedenstående liste, så vi kan gentage succesen med fyraftens arbejde og en bid mad til slut.

Mødetid kl. 15.00 i Lille Mediatek på skolen.

Her fordeles opgaverne, og så arbejder vi til kl. 18.30, hvor der vil blive serveret aftensmad.

I løbet af dagen vil der være forfriskninger mm. til alle, så der er også tid til en lille pause og en sludder med hinanden.

Vi rydder op i fællesskab efter aftensmad, og så er der dømt weekend.

Er der en fejl på listen vil vi gerne vide det af hensyn til maden. Derudover så regner vi med at alle har deres børn med - er dette IKKE tilfældet, vil vi også gerne vide besked.

 VIGTIG INFO:

Vi skal have 10 malere den dag, så tag endelig malertøj med/på.

 Vi skal bruge lidt ekstra haveredskaber, så kom gerne med:

 Trillebør, handsker havehandsker og plastikhandsker

Redskaber til at luge ukrudt med lugejern, rive, gamle skruetrækkere osv.

Deltagere:

Anders Enggaard

Frederik Lange

Michael og Katrine Skjødt

Kristian og Mette Kirstine Skov Ravn

Rikke og Niels Jørgensen

Kristoffer og Sara Brun

Kasper Graakjær og Line Lønborg

Peter og Kathrine Nygaard

Karen Schenker og Andreas Hopf

Kristian Holm

Sarah Tagmose

Anja Toftgaard Sørensen

Lene Østergaard og Michael Aarup

Kira Paakjær og Jørgen Moeslund

Helena Bangtrup og Svend Pedersen

Amalie og Mikkel Amby

 Katrine Wolff

Jenny og Troels Serup

Monica og Peter Frederiksen

Mette og Jeppe Nordestgaard Kannevorff

Lui Møller og Joan Damgaard

Martin go Gitte Juul Bune Thinggaard

Frank og Louise Dideriksen

Anitta og Carsten F. Mulbjerg

Joan Mulbjerg og Peter Larsen

Anne Mette Vejgaard og Erhard Næss-Schmidt

Mikael Biehl Hansen

Janni og Søren Andersen

Libby Hansen

Anja Ravnsbjerg Beck

Jacob Andersen og Louise Svith

Malene og Anders Amby

Gitte og Morten Brændgaard

TILMELDING ARBEJDSDAGE SOMMER / EFTERÅR 2023

INFO TIL ALLE FORÆLDRE !

Vi har sat datoer til de kommende arbejdsdage og vil dermed bede jer alle om at gå ind og melde jer til arbejdsdage sommer/efterår 2023. Klik på nedenstående link og få jer tilmeldt og husk at skrive det ind på vægkalenderen hjemme i køkkenet :-

https://forms.gle/yDmuLcXFVLHnAwat7

Vi glæder os til nogle hyggelige arbejdsdage sammen med jer, forældre og jeres børn, på tværs af årgange.

Vi kan fortælle at arbejdsdag udvalget fremover består af Daisy Imhof og Kathrine Dam Nygaard, vi kan kontaktes på nedenstående mail ved spørgsmål eller tilbagemelding på deltagere: arbejdsdagvf@gmail.com

Mange hilsner

Daisy og Kathrine

Buskort

Pas godt på jeres buskort, for de skal gemmes til næste år. Eleverne får ikke et nyt buskort næste år, til gengæld bliver den periode, hvor buskortet er gyldigt forlænget.

I øvrigt er det vigtigt at eleverne har deres buskort med og at de bipper sig ind og ud i bussen. Der har været en del problemer med at vores elever ikke har deres buskort med eller gider at vise det. Derfor beder Midttrafik os oplyse jer om, at der i den nærmeste fremtid kommer billetkontrol på rute 560.

Mølle-Plæver-Løb

Sommertræf starter igen i år med et ordentligt mudderbad!

Ruten er ca. 5 km og undervejs kommer man over og under forhindringer.
Der er garanti for masser af mudder. Alle kan være med - man skal bare være klar på at blive beskidt.

For de mindste er der Brumle Bamseløb. Det er ca. 1,5 km hvor det gælder om at holde øje med bamserne.

Efter løbet er der forfriskninger og mulighed for et bad. Herefter er der præmier til de mest beskidte.

Tilmelding på dagen. Det koster 50 kr.

Vel mødt til alle. Vi glæder os til en mudret oplevelse.

Fælles kor til Sommertræf

Husk også at alle børn, forældre, bedsteforældre, naboer og venner
kan deltage i et stort fælles kor til sommertræf den 9. juni. Kirsten leder koret med lidt musikalsk opbakning.
Der bliver 3 øvegange: Tirsdag d. 23. maj, tirsdag d. 30. maj og tirsdag d. 6. juni.
Alle gange fra 17 – 18 i Morgensangslokalet. Selvom første øvegang er overstået, kan man stadig nå at komme med.

God pinse til jer alle. Vi ses igen på tirsdag.

Karoline