Fredagsbrev 9.august 2024, uge 32

Kære alle.

En absolut herlig uge har det været her i Naturhuset.

De fleste er tilbage efter ferien, og det virker som om de er glade for at se hinanden igen.

Vi har fejret fødselsdage for Karl, Magnus og Asbjørn i denne uge, stort tillykke til jer alle.

På onsdag i næste uge fejrer vi Ebbas fødselsdag.

Ebba, Emmy og Otto er startet her efter ferien, på mandag kommer Frederik og torsdag kommer Anker.

Velkommen til jer.

Og så er jeg jo startet her i Naturhuset den 1. august, det har jeg glædet mig meget til, og synes selv det har været en rigtig god start. Mit navn er Michael Kirkegaard, jeg er 52, bor her i Velling sammen med min kone Anna, og har 4 døtre i alderen 10-23 år, som alle har gået i børnehaven og/eller Satelitten. Har boet i området snart 20 år og arbejdet på Vestjyllands Højskole som lærer og viceforstander, og nu er jeg så heldig at have fået lov til at arbejde her. Kom endelig og hils på hvis du ikke har gjort det endnu.

Forældremøde torsdag 5. september kl. 19.00.

Og en opfordring herfra. Når I henter ude, er det altid dejligt når I lige spørger om der er noget at hjælpe med i forhold til oprydning. Og kast jævnligt et blik i garderoben, og særligt på fredage, dels for at evt. rydde op, dels for at se om noget mangler.

God weekend til alle.