Kære Alle

Vi mærker lige så stille december komme snigende. Den måned er altid lidt for kort, så vi begynder så småt at lave julepynt, så vi kan nå at få glæde af det og er så småt også startet på julehemmeligheder. Spørg endelig ikke for meget til det, det kan være en svær disciplin at holde på sådan en lille hemmelighed.

I denne uge har vi været inviteret til forestillingen ”Ole og alle de andre rødder” på Friskolen. Det er lidt af en udholdenhedsprøve, men vores børn klarede det til UG. De er gode til at lade sig begejstre, og så er det jo bare fantastisk at se alle vores legetanter/onkler og søskende på scenen.

I personalegruppen er vi i gang med at evaluere på hvad, hvornår og hvordan vi skal bruge Tarzan. Vi oplever at det er et sted der ofte opstår konflikter og en skør slås-kultur som spreder sig til resten af huset. Men det er også et sted med rigtig mange gode fantasi- og konstruktionslege og meget ”god tummel”, som vi ikke vil undvære. Derfor prøver vi en række nye tiltag den kommende tid, bla. at Tarzan kun åbnes når der kan komme en voksen med, så det bliver et rart sted at være for alle børn. Derfor vil I ind imellem opleve at Tarzan ikke er åbnet, når I kommer om morgenen eller kun er åbnet for vores morgen-SFO-børn.

Næste uge

Mandag: Guldsmede i gymnastiksalen

Tirsdag: Sanseemne med aktiviteter for alle tre gruppe

Onsdag: Sanseemne med aktiviteter for alle tre grupper. Dog tager årgang ’19 på besøg på Ringkøbing Plejehjem

Torsdag: Sanseemne med aktiviteter for alle tre grupper

Fredag: Udelivsdag

Rigtig god weekend til jer alle

Pernille